Stress kan blive helbredsskadeligt, når belastningerne fortsætter over længere tid, og du ikke får tilstrækkelig mulighed for at restituere. Vedvarende eller tiltagende symptomer og problemer med at fungere i hverdagen er tegn på, at du bør reagere og søge hjælp.
En kortvarig stressreaktion er en naturlig del af kroppens beredskab og kan hjælpe dig gennem en krævende situation. Problemerne opstår især, når belastningen bliver ved, og du ikke får mulighed for at komme dig.
Måske sover du dårligere, har svært ved at koncentrere dig eller oplever, at selv almindelige opgaver er blevet uoverskuelige. Symptomerne kan også have andre årsager. Kontakt din læge, hvis de varer ved, bliver værre eller bekymrer dig.
Læs mere om stresssymptomer her: Symptomer på stress og 4 årsager du bør kende
Hvad sker der i kroppen ved langvarig stress?
Når du oplever en belastning, aktiveres kroppens beredskab. Det autonome nervesystem og hormoner som adrenalin og kortisol er med til at gøre dig klar til at reagere. Du kan blandt andet mærke, at hjertet slår hurtigere, og at musklerne spænder.
Reaktionen er nyttig i en kortvarig, krævende situation. Men hvis belastningerne fortsætter uden tilstrækkelig restitution, kan stressreaktionen blive langvarig og påvirke dit helbred og din evne til at fungere i hverdagen.
Derfor handler stresshåndtering både om at få mulighed for at komme sig og om at undersøge, hvilke belastninger der skal ændres. Pauser og afslapning kan være en del af hjælpen, men kan ikke alene løse eksempelvis en vedvarende for stor arbejdsmængde eller uklare krav.
Hvornår bør du reagere på stress?
Du behøver ikke vente, til du ikke længere kan passe dit arbejde eller få hverdagen til at hænge sammen. Tag det alvorligt, hvis du over tid mærker ændringer i din søvn, koncentration, dit humør eller dit overskud.
Det kan eksempelvis være, at du:
Sover dårligt og føler dig udmattet i løbet af dagen.
Har svært ved at huske, prioritere eller overskue almindelige opgaver.
Bliver mere irritabel, bekymret eller lettere får tårer i øjnene.
Trækker dig fra andre, fordi du ikke har overskud.
Fortsætter med at presse dig selv, selvom du mærker, at du har brug for en pause.
Tegnene er ikke i sig selv bevis på stress. Kontakt din læge, hvis symptomerne varer ved, bliver værre eller bekymrer dig. Lægen kan undersøge, om der er andre årsager, og vurdere, hvilken hjælp du har brug for.
Vil du undersøge dine tegn på stress?
Min gratis stresstest giver dig mulighed for at reflektere over, hvordan du har det, og hvilke tegn på stress du oplever i hverdagen.
Testen kan ikke stille en diagnose eller erstatte en vurdering hos din læge. Du behøver ikke tage testen, før du søger hjælp, hvis dine symptomer bekymrer dig.
Vil du have hjælp til at håndtere stress?
Med stresscoaching kan vi undersøge, hvad der belaster dig, og arbejde med grænser, prioriteringer og muligheder for restitution. Samtalerne tager udgangspunkt i din situation og dit overskud.
Læs mere om min stresscoaching, eller book en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi taler om, hvad du har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe.
