Forløb: Fri af stress
Et personligt stresscoachingforløb til dig, der ønsker mere ro og hjælp til at håndtere det, der belaster dig.
Når stress fylder, kan selv små opgaver føles uoverskuelige. Måske er du sygemeldt, forsøger at holde hverdagen sammen eller oplever, at du endnu ikke har fået dit overskud tilbage.
I forløbet arbejder vi med at forstå dine belastninger, finde plads til restitution og skabe ændringer, der passer til det, du kan lige nu.
Er forløbet relevant for dig?
Måske er du sygemeldt med stress eller oplever, at hverdagen kræver mere, end du har overskud til.
Måske har du tidligere været ramt af stress, men føler, at du aldrig rigtig har fået dit overskud tilbage, og ønsker at blive bedre til at håndtere det, der belaster dig.
Det kan også være, at du mærker tegn på stress og ønsker at reagere, før presset vokser.
Fokusområder i forløbet
Vi tager udgangspunkt i din hverdag og de belastninger, du står i. Vi kan arbejde med fem fokusområder, som også er vist i illustrationen nedenunder. Din situation afgør, hvad vi begynder med, og hvilke områder der får mest plads.
Symptomer: Hvordan du mærker belastningen, og hvornår du har brug for at stoppe op.
Triggere: Situationer, krav og relationer, der øger presset på dig.
Mønstre: Vaner og forventninger til dig selv, som kan gøre det svært at sætte grænser.
Selvomsorg: Hvordan pauser, restitution og hensyn til dine behov kan få plads i hverdagen.
Tilbagevenden: Hvis du er sygemeldt, arbejder vi med dine behov og forberedelsen af dialogen med arbejdspladsen.
Sådan foregår dit stressforløb
Vi starter med en gratis og uforpligtende samtale om din situation, og om forløbet passer til dine behov.
I den første coachingsession undersøger vi, hvad der fylder hos dig, og aftaler det videre forløb. Et typisk forløb består af 5–10 sessioner, men antallet tilpasses din situation.
Hver session varer 60 minutter. Vi mødes normalt med 1–2 ugers mellemrum og aftaler et tempo, der passer til dit behov og overskud.
Jeg coacher primært online. Hvis du ønsker at mødes fysisk, kan det aftales på Amager eller i Københavnsområdet.
Hvis du er sygemeldt, kan vi også arbejde med dine behov og forberede dialogen med din arbejdsplads om tilbagevenden.
Du får oplyst prisen, før du beslutter dig for at begynde et forløb.
Gratis onlineforedrag om stress
Få mere viden om stress og om, hvorfor det er vigtigt at undersøge det, der belaster dig. I foredraget fortæller jeg om min tilgang til stresshåndtering og arbejdet med årsagerne bag stress.
Vil du høre mere om Fri af stress?
Book en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi taler om din situation, hvad du har brug for, og om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Vil du hellere skrive? Så kontakt mig her.